Professionel psykologhjælp i Aalborg

Der kan være forskellige årsager til, at du vælger at søge hjælp hos en psykolog. De fleste mennesker oplever på et tidspunkt svære perioder i deres liv, hvor det hele kan føles uoverskueligt måske som følge af en større forandring, en sorg eller krise. Følelsen kan også ramme uden en umiddelbar årsagsforklaring. Uanset årsagen er du mere end velkommen i vores klinik i centrum af Aalborg.

Som oftest forsøger vi selv at løse problemet eller ændre på de vanskeligheder, vi oplever enten ved eget forsøg eller ved hjælp fra de nærmeste. I nogle tilfælde har vi brug for professionel hjælp til at komme videre i livet. Et terapiforløb hos en psykolog kan være vejen til mere overskud og glæde i hverdagen og give dig mere indsigt i, hvilke justeringer eller forandringer du kan foretage for at leve dit liv til fulde.

I klinikken i Aalborg tilbyder vores psykologer terapi, som favner behandling af forskellige psykiske lidelser samt rådgivning med fokus på personlig udvikling. Som psykolog er fokus at skabe en tillidsvækkende relation i terapien, som udgangspunkt for dit terapeutiske behandlingsforløb.

Ethvert forløb i klinikken i Aalborg indledes med at afklare årsagen til din henvendelse med fokus på, hvilken hjælp du har brug for. Det er vigtigt at afstemme dine forventninger til forløbet med psykologen og finde den mest anvendelige terapeutiske metode for derefter at opstille behandlingsmål.

Vi arbejder terapeutisk med udgangspunkt i hhv. kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy, mindfulness, psykodynamisk terapi samt mentaliseringsbaseret behandling. Valget af den terapeutiske metode afstemmes din problemstilling.

Terapeutisk vægtes den valgte metode baseret på videnskabelig dokumenteret effekt, med afsæt i den nyeste viden, med henblik på at hjælpe dig bedst muligt.

Vores professionelle netværk består bl.a. af psykologer, privatpraktiserende læger, psykiatere, fysioterapeuter og andre tværfaglige behandlere som vi kan henvise til, såfremt dette vurderes relevant.

Velkommen hos Psykologklinikken v. Tina Solbjerg i Aalborg.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.